19. januar 2018

Transaction Services Director søges til revisions- og konsulenthus i København

infotransactions er en del af inforevision – et velfunderet og voksende revisions- og konsulenthus med 130 medarbejdere og 3.100 kunder, primært mellemstore virksomheder inden for mange brancher. Vores ambition er at være Ejerlederens foretrukne transaktionsrådgiver.

Selve infotransactions består af ti ambitiøse, tværfaglige konsulenter, der leverer Transactions Services (TS) og Corporate Finance (CF) rådgivning som én integreret enhed. I et tæt samarbejde yder vi rådgivning i forbindelse med køb, salg og generationsskifte. Kunderne er typisk ejerledede virksomheder samt danske og udenlandske kapitalfonde. infotransactions beskæftiger sig primært med købs- og salgsrådgivning, herunder finansiel due diligence, værdiansættelse, salgsmodning og salgsassistance, kapitalfremskaffelse og gældsrådgivning samt rådgivning vedrørende strategi og værdioptimering.

infotransactions er i hastig vækst og forbereder sig på at udvide teamet markant de kommende år.

Stillingen

Som Director i infotransactions og Transaction Services spiller du en central rolle i teamet og den forretningsmæssige udvikling af afdelingen, så vi kan nå målsætningen om at være Danmarks førende rådgiver for ejerledede virksomheder. Bl.a. skal du udvikle nuværende strukturer og forretningsgange, coache og udvikle teamets yngre profiler samt sikre stærke relationer til nuværende og kommende kunder.

Opgaverne

I løbet af de seneste to år har Transaction Services været med til at gennemføre mere end 15 transaktioner og værdiansættelser og vi har et solidt kendskab til (S)MV-segmentet i en lang række brancher. Dette skal du være med til at videreudvikle i arbejdet med:

  • Finansiel Due Diligence
  • Vendor Due Diligence
  • Salgsmodning og værdioptimering
  • Værdiansættelse
  • TS-assistance til CF-projekter vedrørende databog samt kvalitetssikring af finansielle data til Information Memorandum m.v.
  • Finansielle analyser

Om dig

  • Du kommer til at spille en central rolle i forhold til strategi og mål. Derfor er det afgørende, at du motiveres af medindflydelse og trives med ansvar.
  • Du er ambitiøs med en stærk faglig ballast og forretningsforståelse.
  • Du har et naturligt drive, som gør, at udvikling og fremgang giver dig endnu mere blod på tanden.
  • Du kommer fra en lignende stilling i et revisionshus og har solid erfaring med processer og forretningsgange inden for Transaction Services, herunder udarbejdelse af finansiel Due Diligence og Vendor Due Diligence for danske kapitalfonde
  • Du skal kunne indgå i en uformel og uhøjtidelig organisation

Vi tilbyder

Hos os får du en spændende stilling i et team, som er præget af kvalitet, vækstambitioner og teamspirit. Du får stor indflydelse på beslutningerne og hermed også på udviklingen af forretningsområdet og dine egne karrieremuligheder. Vi lægger hjerteblod i at skabe succes samtidig med, at vi også vil være hele mennesker med et liv og interesser uden for arbejdspladsen.

Ansøgning og ansættelsesproces

Vi gennemfører en grundig ansættelsesproces, hvor du får et dybdegående kendskab til vores virksomhed, afdelingen, arbejdsopgaverne og vores specifikke forventninger til dig. Samtidig ønsker vi naturligvis at få indblik i dine faglige og personlige egenskaber samt motivation ift. at arbejde med Transaction Services i infotransactions.

Send ansøgning, CV, karakterbeviser og andet relevant materiale til info@inforevision.dk.

Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtalerne løbende.
Spørgsmål til stillingen er velkomne og kan stilles til Thomas Barslund på tlf. +45 2171 9975 eller Bo Risom Jensen på tlf. + 45 2171 9914.

Læs mere på infotransactions.dk eller på inforevision.dk.


Vores vigtigste ressource – medarbejderne

I inforevision lever vi af at servicere kunder indenfor komplekse områder. Arbejdsglæde, fleksibilitet, kompetence og det at kunne tale med kunder, er af stor betydning for os. I inforevision gør vi derfor meget ud af at medarbejderne trives og samtidig løbende bliver udfordret

Vi arbejder i dagligdagen tæt i teams og på tværs i organisationen. Dette giver den enkelte medarbejder en bred viden og referenceramme samt gode interne udviklingsmuligheder.
Fællesskabet og det sociale liv har fokus – fordi vi tror på, at en god arbejdskultur er styret af ligeværd og relationer, hvor man kender og respekterer hinanden. Vi gør således meget ud af styrke relationerne på tværs i organisationen, ved at tilbyde en række arrangementer, som knytter vores medarbejdere tættere til hinanden og til inforevision.


 


Søg stilling