Selskabsformer: Fordele og ulemper ved selskabs- og virksomhedsformer

Hvilken selskabsform skal jeg vælge? Og hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige selskabsformer? Der findes en række virksomhedsformer at vælge imellem, når du starter virksomhed. De mest almindelige er enkeltmandsvirksomhed, iværksætterselskab (IVS), anpartsselskab (ApS), interessentskab (IS) og aktieselskab (A/S).

Her får du et overblik over fordele og ulemper ved en række af de mest almindelige selskabs- og virksomhedsformer. Dit valg af virksomhedsform og struktur har stor indflydelse på eksempelvis finansiering, risiko, skatteforhold og fremtidigt salg.

Vær opmærksom på, at du har mulighed for at ændre virksomhedsform på et senere tidspunkt. Eksempelvis kan du omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab, mens et aktieselskab kun kan omdannes til et anpartsselskab.

Kontakt inforevision info@inforevision.dk, hvis du ønsker hjælp og rådgivning i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.

I denne artikel kan du læse om:

  • Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?
  • Hvad er et iværksætterselskab (IVS)?
  • Hvad er et anpartsselskab (ApS)?
  • Hvad er et interessentskab (I/S)?
  • Hvad er et aktieselskab (A/S)?
  • Hvornår skal jeg stifte et holdingselskab?

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer, som ejer alle virksomhedens aktiver og al virksomhedens gæld. Der er ingen direktion eller bestyrelse, men du kan godt ansætte medarbejdere. Du kan stifte en enkeltmandsvirksomhed uden at investere penge i virksomheden.

Du hæfter personligt og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser, og rent skattemæssigt er du og virksomheden den samme person. Du bliver beskattet af virksomhedens overskud som personlig indkomst, men til gengæld kan du også fradrage virksomhedens underskud i din personlige indkomst.

Som enkeltmandsvirksomhed er du ikke forpligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, men du skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde skatteregnskab.

Fordelene ved at være en enkeltmandsvirksomhed frem for et iværksætterselskab eller anpartsselskab er bl.a.:

  • Evt. underskud i virksomheden fradrages din eller din ægtefælles lønindkomst
  • Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden
  • Der er ingen lovkrav om ledelse og offentliggørelse af regnskab.

Ulemper ved enkeltmandsvirksomhed i forhold til at drive virksomhed i selskaber:

  • Du hæfter personligt for virksomhedens underskud
  • Du kan ikke få nye ejere ind i virksomheden
  • Med et stort overskud kommer du til at betale topskat
  • Der kan være store omkostninger forbundet med salg eller generationsskifte i virksomheden.

Iværksætterselskab (IVS)

Et iværksætterselskab (IVS) er for iværksættere, som ikke ønsker at indskyde større kapital i virksomheden. I et iværksætterselskab skal der indskydes en kontant kapital på mellem 1 krone og 49.999 kroner, og det kan ejes af en eller af flere personer. Selskabet skal have en direktion, og selskabets formue er selskabets og ikke ejernes. I hæfter ikke for virksomhedens gæld og andre forpligtelser ud over med de kontanter, I har indskudt. Selskabet skal årligt henlægge mindst 25 % af selskabets overskud som en bundet reserve.

I et iværksætterselskab sker beskatningen i virksomheden og ikke hos ejerne, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Selskabet skal udarbejde en årsrapport, der skal godkendes på en generalforsamling og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.

Læs mere om stiftelse af iværksættervirksomhed her.

Fordelene ved et iværksætterselskab sammenlignet med et interessentskab er blandt andet:

  • Lille indskud for at stifte et selskab
  • Du hæfter ikke med din personlige formue, hvis du opbygger gæld i virksomheden
  • Det er nemmere at invitere nye partnere med i et selskab

Ulemperne ved at starte virksomhed som iværksætterselskab frem for at starte som enkeltmandsvirksomhed:

  • Der er flere regnskabsmæssige krav, og regnskabet skal offentliggøres
  • Der kan ikke udbetales udbytte, før der er opsparet 50.000 kr. i selskabskapital
  • Du skal sandsynligvis købe hjælp til at oprette selskabet
  • Du kan som person ikke låne penge af selskabet
  • Et underskud i iværksætterselskabet kan ikke trækkes fra din personlige eller ægtefællens skattepligtige indkomst
  • Kunder kræver måske, at du stiller større sikkerhed ved køb af varer, når du kun er et IVS.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab (ApS) er den mest anvendte selskabsform i Danmark. Et anpartsselskab kan have én eller flere ejere og skal stiftes med et kapitalindskud på minimum 50.000 kr. For at stifte et anpartsselskab skal du have et stiftelsesdokument og vedtægter. Du kan selv vælge, om der kun skal være en direktion, eller om du også ønsker en bestyrelse. Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes. Med et anpartsselskab hæfter du kun for de penge, du har valgt at skyde i selskabet i form af selskabskapitalen.

Beskatning sker i virksomheden og ikke hos ejerne, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Selskabet skal udarbejde en årsrapport, der skal godkendes på en generalforsamling og indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.

Fordelene ved et anpartsselskab sammenlignet med andre selskabsformer

  • Du hæfter ikke personligt for et eventuelt underskud i virksomheden
  • Med den faste lovgivning for anpartsselskaber sikrer I tilstedeværelse af kapital og tryggere kreditorer end fx med et interessentskab
  • Når man stifter et anpartsselskab, kan man samtidig vælge også at stifte et holdingselskab, som ejer anpartsselskabets anparter. Med et holdingselskab (se nedenfor) er det muligt at få nogle skattemæssige fordele.

Ulemperne ved et anpartsselskab

  • Evt. underskud i virksomheden kan ikke fradrages din eller din ægtefælles lønindkomst
  • Selskabets formue er selskabets og ikke ejernes, og du kan ikke låne penge i selskabet
  • Ved stiftelse skal der som minimum indskydes 50.000 kr. i virksomheden
  • Der skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er ligesom en enkeltmandsvirksomhed en personligt ejet virksomhed, blot med mindst to ejere, og der er heller ingen krav om kapitalindskud. Som ejere af et interessentskab hæfter I personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens forpligtelser. I hæfter solidarisk med hele jeres formue, dvs. også privat hus, bil, båd m.v. Ejerne i et interessentskab kan både være personer og virksomheder, og I har kun pligt til registrering, hvis selskabets ejere er kapitalselskaber, eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter.

Et interessentskab skal bogføre efter bogføringsloven, men I skal kun indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen efter årsregnskabsloven, hvis alle interessenterne er virksomheder. Hvis en af ejerne er en fysisk person, har I derfor ikke pligt til at indberette årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, men I skal udarbejde et skatteregnskab for virksomheden. Et interessentskab beskattes under en af tre ordninger efter jeres valg: Personskattereglerne, Virksomhedsordningen eller Kapitalafkastordningen.

Fordelene ved et interessentskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:

  • Der er ingen revisionskrav eller formelle stiftelseskrav ved et I/S
  • Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden
  • Evt. underskud kan fratrækkes i den personlige indkomstskat.

Ulemperne ved et interessantskab sammenlignet med et anpartsselskab er blandt andet:

  • Personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse
  • Manglende faste rammer for samarbejdet, fordi der ikke er krav om stiftelsespapirer.

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab (A/S) er den “største” af de danske selskabsformer, og stiftelsen kræver et kapitalindskud på 500.000 kroner. Et aktieselskab kan stiftes af én eller flere ejere og skal have både en direktion og en bestyrelse. Ejerne kan være fysiske personer eller virksomheder.

Et aktieselskab er reguleret af selskabsloven, er underlagt flere krav end både anpartsselskabet og iværksætterselskabet og kræver et stiftelsesdokument og vedtægter. Juridisk er der store ligheder mellem at stifte et aktieselskab og et anpartsselskab.

I et aktieselskab sker beskatningen i virksomheden og ikke hos dig, og skatten beregnes efter selskabsskattereglerne. Du hæfter kun med de penge, du har investeret i selskabet. Du hæfter derfor ikke personligt. Der skal udarbejdes en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og herefter indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Selskabets årsrapport skal som udgangspunkt revideres af en revisor.

Fordelene ved et aktieselskab er blandt andet:

  • Markedsføringsværdien udadtil. Med et kapitalindskud på 500.000 kr. viser du, at der er midler i virksomheden, hvilket kan være en fordel ved større udbud eller samarbejdsaftale
  • Du hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. Hvis virksomheden går konkurs, mister du kun de 500.000 kroner, du har indskudt i aktiekapital
  • Hvis virksomheden har overskud, kan der være skattemæssige fordele, hvis aktierne i selskabet ejers via et holdingselskab.

Ulemperne ved et aktieselskab er blandt andet:

  • Der kræves et kapitalindskud på min. 500.000 kr.
  • Aktieselskabet er underlagt strenge krav og reguleret ifølge selskabsloven
  • Selskabet skal både have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd og har generalforsamlingen som øverste myndighed.

Hvornår skal jeg stifte et holdingselskab?

Når du stifter virksomhed, kan du overveje, om du også vil etablere et holdingselskab. Holdingselskabet er ikke i sig selv en selskabsform, men kan være et iværksætterselskab, et anpartsselskab, et aktieselskab eller noget helt fjerde. Et holdingselskab betyder blot, at selskabets formål er at eje aktier eller anparter i andre selskaber.

Ejer du din virksomhed (driftsselskab) gennem et holdingselskab, kan overskuddet – efter betaling af selskabsskat – overføres skattefrit til holdingselskabet. Holdingselskabet kan vælge at benytte overskuddet til at opspare eller investere i andre aktiviteter, fx aktier, ejendom m.v., uden forinden at have betalt fuld skat.

Fordelen ved konstruktionen er, at overskuddet fra din virksomhed (driftsselskabet) kan opspares i holdingselskabet. Skulle driftsselskabet komme i økonomiske problemer risikerer du ikke at tabe tidligere års oparbejdet overskud.


Vil du vide mere?

Det var en guide til de mest almindelige selskabsformer. Skal du oprette et selskab? Uanset, om du overvejer et anpartsselskab, et aktieselskab eller et af de andre, der er omtalt i artiklen, kan vi hjælpe dig.

Kontakt inforevision, hvis du ønsker råd, vejledning og praktisk bistand i forbindelse med stiftelse af virksomhed og valg af selskabsform.