Hvad koster en revisor? Og hvilken type revisor skal jeg vælge? 

Skal vi have en revisor? Skal vi vælge en registreret eller en ikke-registreret revisor? Hvad skal vi bruge revisoren til? Kan det betale sig for os at bruge en revisor, og hvad koster det? Disse er nogle af de typiske spørgsmål, man skal tage stilling til som virksomhed.

Følgende informationer er gode at bruge, når din virksomhed skal ud og vælge hjælp til regnskabet og eventuelt den rigtige økonomiske sparringspartner:

Hvad kan vi bruge en revisor til?

En revisors arbejde består i at kontrollere og revidere virksomheders regnskaber. En revisor kan desuden hjælpe med regnskabsarbejde og økonomisk rådgivning i forbindelse med virksomhedens forskellige udviklingsstadier fra etablering og valg af selskabsform til udvidelser samt transaktioner som opkøb, frasalg, generationsskifte og meget mere. Du kan læse mere om revisorers arbejde her.

Hvad er forskellen på en revisor, en registreret revisor og en statsautoriseret revisor?

Titlen ’revisor’ er ikke en beskyttet titel, så alle kan kalde sig revisor. Man kan derimod kun kalde sig godkendt (registreret eller statsautoriseret revisor), hvis man har en revisoruddannelse og er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Mange af dem, som kalder sig revisorer i dag, er egentlig bogholdere med en kortere uddannelse og er ikke autoriserede til at revidere et regnskab. Til gengæld kan de stå for bogføring, udarbejdelse af regnskab og den daglige drift med afstemninger, konteringer, samt debitor- og kreditorkartotek.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem godkendte (registrerede og statsautoriserede) revisorer og ikke-godkendte revisorer alt efter, hvilken ydelse, du har behov for. Læs mere her om godkendte revisorer.

Hvilke fordele er der ved at vælge godkendte revisorer?

Både statsautoriserede og registrerede revisorer er godkendte revisorer. Godkendte revisorer har en lang, videregående uddannelse bag sig og er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Hvis du ønsker en erklæring  på dit selskabs regnskab, er det kun en godkendt revisor, der kan give en sådan.

For at bevare godkendelsen, skal godkendte revisorer tage mindst 120 timers efteruddannelse hvert tredje år, og godkendte revisorer skal være forsikrede, således at deres kunder er sikret mod tab i forbindelse med revisorens arbejde.

Med en godkendt revisor er du sikret, at han/hun er opdateret på seneste viden og har en forsikring.

Hvornår skal man vælge en statsautoriseret eller registreret revisor?

Revision eller en udvidet gennemgang af regnskabet er påkrævet for virksomheder af en vis størrelse. Revision er den revisorerklæring, der giver den største sikkerhed for, at oplysningerne i et regnskab er retvisende, mens udvidet gennemgang giver lidt lavere sikkerhed. De største danske selskaber skal have en revision, mens de lidt mindre kan vælge den udvidede gennemgang i stedet.

Du skal vælge revision (eller udvidet gennemgang), hvis din virksomhed i to regnskabsår i træk overskrider to af følgende tre størrelser:

  • en balancesum på 4 mio. kr.
  • en nettoomsætning på 8 mio. kr.
  • et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret.

Forskellen på registrerede revisorer og statsautoriserede er kort sagt et spørgsmål om autorisation. Statsautoriserede revisorer er for eksempel de eneste, som må revidere børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber og finansielle virksomheder. En statsautoriseret revisor, vil som regel være medlem af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, mens en registreret revisor vil være medlem af FRR, Registrerede Revisorer.

Læs mere her om forskellige typer revisorer.

Hvad koster en revisor?

Revisorer i Danmark kan selv bestemme, hvor meget de kræver for deres ydelser. Prisniveauet for en registreret revisor ligger typisk mellem 600 og 900 kroner i timen, mens statsautoriserede revisorer typisk koster mellem 1.200 og 1.800 kroner i timen. En bogholder vil koste i omegnen af 400 kr. i timen.

Som tommelfingerregel vil timepriserne vil sædvanligvis være højere alt efter uddannelsesmæssig bagrund, erfaring og størrelse på det revisionsfirma, som revisoren repræsenterer.

Mikkel har bemærket følgende: Hvis muligt, kunne vi så oplyse nogle konkrete priser på Inforevisions ydelser i artiklen? Enten en timepris eller typiske priser for populære ydelser såsom årsregnskab eller lign.?

Vil du vide mere?

Hvis du har brug for en statsautoriseret revisor til dit firma, så kontakt inforevision.