28. august 2018

Sænket kapitalkrav til aktieselskaber

Kapitalkravet til aktieselskaber er sænket til 400.000 kroner. Det gør det lettere at etablere aktieselskaber og omdanne anpartsselskaber.

En ændring af Selskabsloven betyder, at kapitalkravet til aktieselskaber er blevet sænket fra 500.000 kroner til 400.000. kroner. Kapitalkravet til partnerselskaber er også blevet ændret.

Samtidig er muligheden for delvis indbetaling på 25 % af selskabskapitalen blevet justeret fra 125.000 kroner til 100.000 kroner.

Det sænkede kapitalkrav gælder fra 1. juli 2018

Ændringerne er trådt i kraft 1. juli 2018, og formålet er at gøre det nemmere for at etablere aktieselskaber og omdanne anpartsselskaber til aktieselskaber.

Ledelsen skal gribe ind tidligere

Som en følge af lovændringerne indtræder ledelsens pligter i forbindelse med kapitaltab tidligere. Selskabets egenkapital må nemlig ikke komme under 200.000 kroner, hvor den tegnede kapital udgør 400.000 kroner.

Et kapitalkrav som i nabolandene

Blandt de lande, Danmark normalt sammenligner sig med i Europa, har kapitalkravet været et af de højeste. Med lempelsen nærmer vi os vores nabolande.

Mere information

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte inforevision.

Vibeke Düring Reyes Jensen
Partner, statsautoriseret revisor
Mobil 21 71 99 80
vd@inforevision.dk