Få besked, når der er nyt

Vil du holde dig up-to-date? Tilmeld dig vores infoupdate. Så får du direkte besked, når vi publicerer nyt indhold, der er aktuelt for dig.

Jeg accepterer


Vi guider dig gennem de komplicerede regler, før du anskaffer dig en firmabil.

Skat, moms og afgifter vedr. firmabiler

Biler og andre former for særlige køretøjer er en uundværlig del af hverdagen for de fleste mennesker, både til privat benyttelse og til brug for virksomhedens drift, herunder kørsel mellem hjem og arbejdsplads.

For mange er valget af bil eller andre former for særlige køretøjer også ensbetydende med en personlig passion og interesse for biler.  

Det kan være en dyr fornøjelse at holde bil eller varebil her i Danmark. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage en rådgiver med på vejen, inden slutsedlen eller leasingaftalen underskrives, så omkostningerne kan begrænses eller optimeres, og de eventuelle beskatningsmæssige konsekvenser inddrages i vurderingen.

De skatte-, moms- og afgiftsmæssige regler for køretøjer er rent faktisk mere komplicerede, end de fleste er klar over. Vi oplever derfor meget ofte fejl ved håndteringen, også hos sælgeren eller leasingselskaberne, som kan få afledte økonomiske konsekvenser hos dig.

Vi kan også guide dig ved brugen af leasing, hvad enten der er tale om flexleasing, splitleasing, privatleasing, erhvervsleasing, finansiel/operationel leasing og brugtleasing m.v., eller en kombination af disse.

Rådgivning om beskatning af firmabil m.v.

Hos inforevision har vi også en stor passion og interesse for biler og særlige køretøjer m.v., særligt når det kommer til reglerne for disse, samt konsekvenser ved forskellige valg og løsningsmuligheder.

Vi kan derfor assistere med afklaringen af regler og forskellige valgmuligheder, som kan optimere og begrænse virksomhedens omkostninger ud fra jeres behov og ønsker, og herunder vurdere eventuelle beskatningsmæssige konsekvenser for medarbejdere eller andre ledende ansatte, med indflydelse på egen aflønning.  

Vi kan derfor rådgive og assistere med afklaringen af skatter, moms og afgifter m.v. af bl.a.:

  • Beskatning af fri bil for personbiler og alm. varebiler, herunder optimering af disse regler
  • Dokumentationskrav, fraskrivelseserklæring, herunder undgåelse af beskatning af fri bil
  • Specialindrettede / særlige køretøjer, og brugen af disse
  • Hvidpladebiler, gulpladebiler og papegøjeplader, samt betydningen af nummerplader
  • Hvad må personbiler, varebiler og særlige køretøjer anvendes til uden økonomiske konsekvenser
  • Afklaring af erhvervsmæssig kørsel versus privat kørsel i den konkrete situation
  • Leasing / leasingformer – skat, moms og afgifter
  • Skattefri kørselsgodtgørelse og befordringsfradrag
  • Ejerafgift / vægtafgift
  • Tillægsafgift for hel eller delvis privat anvendelse af varebiler
  • Momsregler ved køb, leje/leasing, løbende driftsomkostninger og salg m.v.
  • De særlige regler for automobilforhandlere, herunder brugtmomsordningen
  • Registreringsafgifter
  • Dagsbeviser
  • Mærkningsregler for køretøjer på gule plader

Genveje